"Shells at ARAS" skal hjem
20. maj

I dag planlægger vi at spise frokost på en Raw Food restaurant inden vi skal hente Lisbeths glas-skaller på ARAS. Resten af dagen vil vi bruge til at udforske Greenwich Village.

Vores besøg på Raw Food restaurenten kommer til at fylde en del plads, for her er meget at fortælle.

Hjemmefra havde Lisbeth ønsket at prøve Raw Food og vi tænkte at det nok ikke var et sted hvor Jes ville blive helt mæt når det kun var salat, nødder og råkost, så vi valgte at det skulle være vores frokost frem for aftensmad.

I Raw food køkkenet er der intet der er opvarmet til mere end 42 grader og Raw food er uden kød, mælkeprodukter og kornprodukter.

Vi fandt en restaurant på nettet - den første i New York skriver de. Den ligger i East Village på 10. gade mellem 1. avenue og avenuea A.

Da vi havde bestilt maden sagde Jes flot: og så vil jeg gerne have en ”green juice”- og den var jeg med på. Der kom et kæmpe glas blendet grønt vand ind og det smagte af en mellemting mellem flydende persille og flydende græsplæne. Det var ikke lige de 20 kr værd pr styk, men drikkes skulle det, for nu måtte vi gå hele vejen og være sunde. Og så skal det lige siges, at vi har lave grønne juicer hjemme med grøntsagwer, æblejuice og citronsaft som smagte lifligt, så tommelfingeren ned til deres grønne juice.

Men så skal vi ellers love for at frokostretten var god og til vores begges overraskelse mættende.

Jes fik tangruller med fyld af avocado, karameliserede løg, spirer og andet grønt og Lisbeth en sandwich hvor brødet var små flade pandekager tørret ved 42 grader smurt med creme af cashewnødder (det smagte faktisk af fed og lækker majonæse/ burgerdressing) og en masse grønt imellem.

Til dessert fik Jes Pecan-pie en kompakt sød og velsmagende kage fyldt med lækre pecannødder - også kun opvarmet til 42 grader.

Lisbeth fik is lavet af figner og græskarkerner. Sødt, lækkert og lidt kompakt (der var gods i til forskel fra is vi kender med sukker, fløde og luft)

De var dog ikke helt gennemførte, for man kunne få kaffe (og her er vandet som bekendt kogende) De havde også retter feks quinoa-korn som var kogte. Her kunne de så fortælle, at kornene var kogt i helt giftfri lerkar.

Nå meget kan vi sige om Raw food, men vi havde en dejlig smagsoplevelse (på nær den flydende græsplæne) en god mæthedsfornemmelse, der holdt længerere end forventet.

Fin inspiration til hverdagen og som tilbehør.

Så er det tid til at pakke Lisbeths udstilling ned på ARAS. Øv det er lidt vemodigt men så kan den jo komme op et andet sted.

Dagen slutter af i Greenwich village. Her er rigtigt hyggeligt og om sædvanlig kan vi ikke få nok af at opleve alle de ting og mennesker der er i kvartererne.

Her er hegn, hvor folk har hængt fliser op med budskaber om føleæser og tanker om angrebet på World Trade Center d. 11 september.

   

Og så alt det vi ikke kan tage billeder af fordi man altså ikke går hen og stikker kameraet op i snuden af folk og fotograferer dem.

Et par meget chicke piger med en lille hvid hund , der sikkert havde fået ting fra den lille pet shop måtte LL lige have et billede af- de vidst ikke der blev zoomet.

Mand i sort tøj med kæmpestore skinnende messingknapper, mænd med hestehale, sort kvinde med perlekæde med perler så store som valnødder, dyrebutik med nyeste mode i tøj og alt andet til dyr, bogshop for mystiske bøger, kæmpe kvinde med dejlig stor bag med stramme lyserøde tights. Her er tykke, tynde, høje lave hvide sorte midt imellem